Wednesday, 4 May 2011

Mole

Det at vi tog til Mole nationalpark i sidste weekend var meget impulsivt. Vi har hele tiden vist, at vi skulle derud på et tidspunkt, men vi regnede ud, at hvis man skal med offentlige transportmidler, så vil det kræve tre dage. Derfor ville vi skulle spørge om en fredag fri, og eftersom vi lige har holdt påskeferie ville vi udskyde det lidt. Men om eftermiddagen fredag i sidste uge fik jeg at vide at mandag var helligdag (Pga 1. maj.. hvis helligdagen ligger på en søndag, så rykker man den jo). Så meget hastigt besluttede vi at tage til mole dagen efter. Jeg var oppe kl seks for at få os skrevet på en plads i bussen, som skulle køre kl 14.. Men da jeg kom op til stationen for at hente billetterne kl 12 sagde de at bussen ville gå allerede kl 13, så der var vi der selvfølgelig. Bussen til Mole er kendt for at være mere end almindeligt ustabil, og vi sad da også og ventede på busstationen til kl 16, hvor en hollandsk pige vi var kommet i snak med finder ud af at der går en anden bus, ud til Larabanga, hvorfra vi ville kunne tage en taxa de sidste få kilometer. Så det gjorde vi, og fire timer senere var vi endelig fremme. Vi fulgtes med en pige fra Panama, den før nævnte hollandske pige, hendes forældre og hendes veninde.
Næste morgen startede vi med en "walking safari". En to timers gåtur rundt i lidt af parken hvor man ser en masse aber, antiloper, og så så vi to krokodiller.
Jeg har sat nogle billeder ind som viser lidt om hvordan det var, og hvad vi så.. 
Gåtur i den lokale by, som var fyldt med aber og vortesvin..
Hullet i sivene var et fint hvilested for en krokodille, som dog skyndte sig ud i vandet da vi kom.. Man kan lige skimte den ude i søen lidt længere uge..
 Efter gåturen spiste vi morgenmad på motellet. Om eftermiddagen skulle vi ud på en safari i bil. I tiden indtil da slappede vi bare af udenfor og i motellets pool. Her har en af aberne lige gaflet en sandwich fra frokostbuffen.
Driving safari..
Det er en elefant røv! En vaske ægte levende elefantrøv!
og det er et par elefant øre og pande.. jo jo, den er god nok.. jeg så en elefant! :)
 Og to bøfler så vi...
 Og en flot blå fugl, som jeg ikke har en chance for at huske hvad hedder..
Og et baobab træ!
 Der var masser af antiloper..

Efter turen fik vi at vide, at vi var meget heldige. Det er bestemt ikke alle som ser hverken elefanter eller bøfler på deres ture til Mole. Og af de tre andre biler som var taget afsted samme tid som os, havde en set en bøffel, en en elefant og en bil havde ikke set nogen af delene...
Jeg tror blandt rejsende, at der er meget blandede følelser omkring Mole. For folk som har været på Safari i Østafrika, er det tydeligt at se, at de ikke synes Mole er noget at råbe op om. Jeg selv synes det var rigtig fedt, men jeg kan også godt se, at hvis vi havde kørt rundt i to timer og ikke set andet end antiloper, så var min begejstring nok også begrænset.
Mole er gjort til noget meget stort, safari mæssigt, fordi det er det største Ghana har, og på den front kan jeg godt forstå hvis nogle går fra Mole med en lidt flad fornemmelse.
Ikke desto mindre er det et rigtig dejligt sted, og det er svært ikke at nyde parken. Alle hernede er da også enige om at det er et sted man bør besøge. Man skal bare tilpasse sine forventninger efter at vi sidder i Ghana, og ikke på den østafrikanske savanne.
Mole levede dog som sagt op over mine forventninger. Dejligt sted!

Det samme kan man dog ikke sige om den offentlige transport.. Næste morgen stod vi op kl 03.30, da dagens eneste bus til Tamale skulle gå kl. 04. Det gjorde den bare ikke.. den ville slet ikke gå den dag..
I stedet kunne vi komme med en af motellets biler til at køre os ind til en by 30 væk hvorfra vi kunne vente på en anden bus.. Eller han kunne køre os til helt til Tamale på 150 cedis.. Vi valgte det sidste. Den dyre, men rare og hurtige løsning. Vi var tilbage i Tamale kl 07 om morgenen. - Dejlig weekendtur!
 

No comments:

Post a Comment