Søndag d. 15 maj er min fødselsdag, og på det punkt er jeg stadig et lille barn, som elsker at fejre denne dag. Desværre så vidste jeg ikke lige hvordan det skulle gøres, fordi ghanesere fejre ikke fødselsdag. Mange hernede kender ikke datoen for deres, og dem som gør fejre den i hvert fald ikke. Så vidste ikke om det ville være lidt for festligt at invitere ghaneserne til en dag, hvor man fejrede min fødsels. Sara derimod var med på den, - og hun har en ovn! Så dagen før havde vi aftalt, at hun ville lave boller, hun havde købt fransk smør og så ville hun tage en cacao blanding med om eftermiddagen. Så jeg var egentlig endt med at tænke, at det ville være min fødselsdag. Boller og cacao med hende og Steffen om eftermiddagen.
Jeg vågnede op til to søde smser hjemmefra og tanken om, at det jeg ønskede mig mest idag var en travelpack stjernemix! - Mmm, det kunne jeg godt spise. Da jeg stod op står der ude på bordet en flaske rødvin og et billed, som steffen tog af mig på vej til Busua. :) Det var nok, uden at vide det, det jeg ønskede mig anden mest. Tak steffen!
Steffen havde desuden købt jucie og æg, så morgenmaden blev lidt mere lækker end sædvanligt. Derefter gik jeg ind til byen, og købte ind. Det endte med at jeg købte en masse frugt, sodavand og slik, og så inviterede jeg drengene til også at komme om eftermiddagen. - Og det var så huggeligt! Saras boller havde hun formet til en lille kone, med slik på. Og det var lækkert at få boller med rigtigt smør! :) Selv ghaneserne kunne lide det! De plejer ellers at synes at brød er kedeligt, og at ting skal smage af en hel masse før de gider at spise det. Men Saras boller var virkelig et hit.
Jeg havde fået nogle lys af en anden pige før hun rejste, og havde fået flag med hjemmefra af min mor. Så alt var som det skulle være.
Og jeg fik både dansk og engelsk fødselsdagssang.. Drengene blev desuden i overraskende land tid. Jeg har aldrig før set dem sidde stille det samme sted før i mere end et par timer. Men de sidste gik omkring halv syv tiden, hvor Steffen og jeg så gik på Swad og spiste. Det var en dejlig fødselsdag!
No comments:
Post a Comment