Ghana er delt i områder, stammer og klaner som stammer langt længere tilbage end da englænderne koloniserede landet. Hvem der tilhører hvem ses tydeligt i gadebilledet, da hver stammer har deres måde at markere sine medlemmer med 3 cm lange ar i ansigtet.
Desværre er der stadig rigtig mange stridigheder mellem stammer, men også indburdes i stammerne mellem klaner, er der problemer.
Den konflikt som helt sikkert skaber mest bekymring heroppe i nord er mordet på en konge i 2002. En klan drabte deres egen konge og hans mænd. Kongen var inde for samme stamme, men ikke samme klan. Der er her snak om en af Nord Ghanas største stammer, og det har siden dengang været så ømt et emne at ingen har ville føre en retsag og fælde en dom over dem der gjorde det. Først for godt et år siden blev 15 mennesker anholdt for mordet. De har siddet varetægtsfængslet i et års tid, men blev så i tirsdags løsladt. Dette udløste meget stor frustration hos de mennesker, som støtter den drabte konge. Desværre blev oprøret her i byen så stort, at militæret og politiet gik ind. En mand blev drabt.
Jeg selv sad på TICCS et stykke udenfor midtbyen og hørte kun om urolighederne. Men der har pga af dette været udgangsforbud i hele byen fra kl 23 -06 hele ugen. De ophæver den i morgen. Der har ikke været uroligheder siden i tirsdags, men for at udgå nye optøjer har man altså sat den til en uge.
- Og sådan kan man altså pludselig blive gjort opmærksom på, at denne konflikt stadig ligger lige under huden på mange ghanesere, også selvom selve krisen ligger knap 10 år eller længere tilbage.
No comments:
Post a Comment