Hyldest til chopbars!

Jeg har ladet mig fortælle at den ghanesiske mad, og hovedsageligt de liter af olie der er deri, har båret skylden for, at mange hvide er taget fra landet med flere kilo på kroppen end da de kom.

Ikke desto mindre vil jeg gerne sige, hvor glad jeg er for maden! : )

Fried rice eller Jallof rice (to forskellige former for ris med olie og krydderier, og nogle gange rester af grønsags- kyllinge eller fiske stumper) er noget jeg har fået rigtig meget hernede. Ghaneserne siger selv, at det er et festmåltid, ikke desto mindre fik vi det altid på vores udflugter med LOM. Man får sådan en hvid boks (billedet), som var proppet med ris, lidt salat, og et meget sølle stykke kylling eller perlehøne. Den på billedet er ikke helt som de er flest, fordi jeg selv har bestemt, og derfor fået grønsagssauce til, og ingen kød. Men man får altså sådan en madpakke udleveret sammen med en plastikske til særlige lejligheder. Til det ene bryllup jeg har været til fik vi også sådan en pakke sammen med en afro cola.

Det kan godt være, at selve pakkerne er til særlige lejligheder, men byen er fyldt med Chopbars. Små boder med store plastikbøtter hvorfra kvinderne sælger lignende mad. Man vælger så imellem tre-fire slags ris, fufu (yamsmos) salat, spaghetti, sauce og kødstykker- og jeg synes altså, at det er meget godt.. Jeg beder altid om en slags ris, salat og no meat, så får man den ris man har spurgt efter, salat, spaghetti og sauce hvor de har fisket udenom kødet. Hvis man spiser på stedet låner man en plastikskål og en ske, ellers får man det i en pose. Alt sammen for den nette sum af 1 cedi (3,5kr). Og det bedste er (og jeg ved ikke, hvordan det kan lade sig gøre) men hverken Steffen eller jeg er endnu blevet syge hernede! På dette tidspunkt i Bolivia havde jeg været syg op til flere gange med diæt af ris og salt og sukker blandinger til følge, og i Indien fik jeg dehlibelly efter fire dage, og havde det turen ud.. Hernede har der ikke været noget.. - hvilket jeg selv er overrasket, men ganske tilfreds med! 7-9-13...

Og vandet.. En flakse med 1,5 liter vand koster 2 cedis (7kr) hvilket egentlig er okay.. Men jeg opdagede hurtigt at langt de fleste køber sådan nogle små 0.5 liters poser med vand. Prisen er godt nok blevet fordoblet imens jeg har været hernede fra 15 til 30 øre, men det er stadig virkelig billigt drikkevand! Hvilket betyder at der er vand til alle.. Poserne fås overalt, og man ser alle typer her i byen drikke dem.

Man bider bare et lille hul i et hjørne og drikker af posen (igen et under, at vi ikke er blevet syge.. 7-9-13..) Ghaneserne kan tømme sådan en pose på sekunder, men for vi andre, så kan det virke lidt som en kop, som man bare kan stille fra sig og så drikke af igen.. Smart..

Der er i mine øjne kun et minus ved vandposerne.. Det er poserne uden vand i.. som bare bliver smidt på jorden, og nu ligger over alt.. - og så det faktum, at det har været oppe i pressen, at man ikke altid kan stole på, at vandet i poserne er behandlet ordentligt. Den nyhed kom dog først mig for øre ca en måned efter, at jeg ikke havde drukket andet, så jeg holder mig vandposerne..

Og med hensyn til de ekstra kilo.. Så er det ikke noget jeg lider under.. (Jeg mener forklaringen ligger i, at vi selv laver mad to gange om dagen, og at olieindtaget derfor er begrænset)... Tværtimod tror jeg, at jeg er skrumpet en lille smule.. (Her ligger jeg skylden på det faktum, at jeg er fuldstændig afskåret fra slik og chips!).

: ) En af fyrerne hernede var meget sød. Han har også lagt mærke til, at tøjet sidder mere løst end det plejer, men som han sagde, så synes han ikke, at det gør noget, og jeg skal jo nok tage det på igen når jeg kommer hjem, så jeg skal ikke bekymre mig..

Jeg har fået lavet en kjole hernede, som jeg synes er ret stor, så igår sagde jeg, at jeg ville havde den syet ind, hvorefter han siger, at det synes han ikke, fordi så kan jeg jo ikke passe den når jeg kommer hjem og tager på igen.. : ) -Tak for støtten..

Ren nydelse i Busua

Jeg er godt nok lige startet i School for Life, ikke desto mindre bad både Steffen og jeg om fri onsdag og torsdag i sidste uge. Fredag og 2. påske dag var fridage i forvejen. Så vi fik os fremskaffet en lille ferie, som gav os mulighed for at nå længere væk fra Tamale end det man kan nå på en weekend. - Og her var det oplagt at tage til kysten. Heroppe i nord høre vi meget op, hvor tørt det er heroppe, og hvor frodigt de har det nede sydpå.. Og så har de selvfølgelig alle strandene, så en badeferie var et nemt valg.

 Det tog to dage at komme derned, da der ikke går nogen direkte bus den vej. Vi havde derfor en nat i Kumasi, som er den anden største by i landet. Nærste morgen kl seks, var det på farten igen, nu med tro tro, som er en lille minibus, som køre efter princippet ”vi køre når bussen er fuld”. Tro tro til Takoradi, og efter en tro tro mere og en taxi, så var vi i Busua. En dejlig lille by!

Det var en rigtig fin by fordi selvom turisterne fylder meget, og alle de hostels og lodges som dertil følger så er det som om det er holdt i den ene ende af byen, hvorimod den anden ende bare er en lokal lille fiskerby. Lokalt fiskeri og surfere gik derfor hånd i hånd på sådan en rigtig fin måde.

Surfing er udover stranden i sig selv, noget af det der trækker ret mange til. Blandt andet steffen, som ikke havde været i byen i en time før han havde lånt sig et board, og så begav han sig ellers ud hver morgen kl halv syv..

Vi havde hjemmefra hørt om en logde, som også viste sig at være lige det sted vi søgte. Små hytter, palmer, hængekøjer og en bar og restaurant.. (Den lille hytte til højre er vores)

Morgenmaden, pandekager med banan og sukker blev indtaget på staranden..

Samme dag vi kom derned mødte vi to piger, som vi ugen før havde mødt i Tamale. De holdt også ferie sammen med en tredje, og da Steffen og jeg havde en aftale med en dansk pige, Sara, som også er fra Tamale, så var vi en fin lille gruppe som hyggede os i de tre-fire dage..

Og det var vitterligt de mest afslappende dage jeg har haft til dags dato!!

Der var aldrig nogen der vidste hvad klokken var, vi stod op når vi vågnede (sammen med varmen), spiste når vi var sultne og gik i seng når vi var trætte.. Ellers gik tiden i en vekselvirkning mellem at gå tur på stranden, ligge i solen, hoppe i bølgerne, læse en bog og drikke en drink i skyggen.. Hmm..

Vi formåede alle sammen at blive solbrændte på den første dag, hvilket bestemt ikke bragte glæde. Vi havde alle tænkt, at vi skulle ligge i solen og stege tre dage i træk. Desværre, eller måske heldigvis for vores hud, så var det faktisk ret overskygget noget af tiden dernede, så solbadning blev der ikke så meget af.

Når vi var ved kysten, og i en fisker by, så var der naturligvis masser af frisk fisk, og ikke mindst hummer! Sådan en levende en købte vi lørdag aften af en fisker, og fik så en restaurant til at grille den for os sammen med noget tun.. :) Lækkert..! 

 Søndag skulle Sara og jeg prøve at surfe.. Bølgerne derned var generelt meget kraftige, men jeg synes især i den hjørne, hvor de surfede, at det var meget kraftfulde. Ikke desto mindre gjorde det, at vi fik et par gode ture.. på maven.. For at komme op og stå, det kan jeg altså ikke finde ud af.. Men det var virkelig sjovt!

Og da søndag eftermiddag kom, og vi skulle til at afsted, så var det ikke med vores gode vilje! Jeg kunne godt være blevet et par dage mere!

Det sidste billed er taget på vej hjem i bussen om mandagen.. På den bustur sad jeg og tænkte, for første gang i mit liv, at hvis jeg skulle bo i et andet land i længere tid, så måtte det gerne være her. Jeg ved, at min mor ikke vil synes om den her tanke, men jo, hvis jeg nogensinde af en eller anden grund skulle bo i et andet land i et par år, så må det godt være Ghana. :)

Kone nr. 5...

De dage hvor jeg er på kontoret spiser Steffen og jeg som regel på et lille lokalt primitivt sted, hvor nogle lokale kvinder servere en ganske god omgang hvide ris, sauce og salat for 3,5 dkk. I dag gik jeg dog for første gang hjem og spiste, da jeg havde glemt nogle papirer, som jeg alligevel skulle hente. Da jeg kommer hjem var der godt gang i huset. Damen skulle vaske vores gulv i dag, og har derfor fået nøglen. Imens jeg sidder og spiser kommer hun selv og to andre kvinder jeg ikke har set før, ind, og begynder at vaske gulv. Manden kommer også ind og hilser, og så fortæller han, at han har fire koner. En der bor hos ham, en bor i hans ”family house”, en hos hans mor, og en et fjerde sted jeg ikke lige fik fat i... Hende der bor hos ham, og som er hende jeg kender som landlordlady, er første konen, og så peger han på en anden, som er ”jeg sprænger snart”- højgravid, hun er anden konen.. og den sidste af de koner som var der, hun var lige gået.. Men for at det ikke er nok, så skal han giftes med en 5. på søndag om to uger.. Og jeg er da inviteret..

Hvad skal man sige? Altså ikke til festen, til de fem koner... ”nå, det var da dejligt for dig..” Jeg synes det var underligt.. men altså han gik igen, konerne vaskede videre, og de hyggede sig uden tvivl rigtig meget med hinanden..

Hvis det at blive gift helt igennem er en praktisk foranstaltning, så kan jeg godt forstå at pigerne kan have det godt med det. At det endda er en fordel at være flere.. Man er flere mennesker til opgaverne og man har hinandens selvskab. Dengang der var udgangsforbud jokede en af mændene her på kontoret med, at kvinderne elskede når der var cerfew, fordi så blev mændene hjemme om aftenen. På min nethinde gav det et billed af kvinder, der sidder alene om aftenen med en masse børn omkring sig. Hvis der er flere kvinder i huset, er der også flere at snakke med, når manden resolut skal hænge ud oppe ved vejen, sammen med de andre mænd.

Med hensyn til det seksuelle har jeg snakket med en, som har arbejdet som frivillig sexrådgiver ude på landet, og han sagde, at hvis mandens behov for sex var så stort at kvinden ikke kunne holde det ud, så kunne en af løsningerne være at manden fik en anden kone, som kunne være med til at tage noget af presset.

Så er mit spørgsmål bare; kan følelser som ”dig og mig og vi to” være skåret helt ud af et ægteskab?
Jeg ved godt at tingene er anderledes hernede.. Men hvor forskellige kan de menneskelige følelser være? Er de der virkelig ikke, fordi situationen omkring ægteskabet bare er så anderledes, eller undertrykkes de bare?

Den seneste tid..

Hey Igen! Så er min tid I Lom ved at være slut, og jeg rykker nu over til School for Life på fredag, hvor jeg så skal være resten af perioden hernede. Da jeg synes, at der var en masse ting jeg gerne vil nå inden jeg smutter, så er jeg endt med at have frygtelig travlt den sidste uge. Dette er dog blevet lettet noget i dag, da jeg fik at vide at min tur til Yendi ikke bliver til noget. I hvert fald ikke i denne omgang. LOM har også et kontor i Yendi, som er et distrikt ude øst på, som jeg rigtig gerne ville have været ude at se. Men det besøg blev altså aflyst, hvilket jeg synes er rigtig rigtig ærgerligt, men det er der ikke så meget at gøre ved. Jeg håber at jeg kan komme derud senere. Desuden giver det mig mere tid til de andre ting jeg skal nå inden jeg forlader dette kontor, og det er bestemt en tid som er meget værdsat.

I denne weekend har jeg arbejdet, slappet af, skypet og så været til afstedsfest for de to hollandske piger, som jeg har snakket en del med hernede, men hvis tid i Tamale altså løber ud på onsdag..

Jeg vil lige ligge en masse billeder ud fra den seneste tid, da jeg egentlig synes det giver et meget godt billed af hvad det er jeg går og bruger min tid på hernede... Hver dags gåtur til og fra arbejdet, feltbesøg i små communities med arbejdet, vores landlord familie og forskellige fritidsting med nye venner, lokale såvel som internationale.
I sidste weekend havde vi endnu en fællesspisning hjemme hos Steffen og jeg. Denne gang var den ghanesernes tur til at lave mad... Så den tog Iddris og Osman på sig.. Og jeg hjalp, fordi jeg ville gerne lære.. Mit bidrag bestod dog mest i at kigge, og så mose tomater i den "blender" vi havde lånt af familien. (se skål nederst på billedet)

 Men det var endnu en rigtig hyggeligt aften, og mad smagte rigtig rigtig dejligt.. Feks var det første gang jeg fik yams, hvor jeg synes det var decideret lækkert.

 Så kommer der lige lidt flere billeder af området.. Dette er pladsen ude foran skolen (som jeg her står med ryggen op af). Mit hus er det der ligger bagerst inde, oppe til højre. Hver dag når jeg går forbi her om morgenen for at komme på arbejde, så er der fyldt med børn der løber rundt over det hele, eller også (det er hvis jeg er sent på den) så har det stillet sig op på rækker, og så står de og synger, og klapper en march, samtidig med at de går i takt ind til klasserne. Billedet her er taget på vej hjem fra arbejde.. Så er der ikke så mange folk, bare perlehøns, geder og høns som går rundt..

 Dette er når man er kommet over pladsen, og går ind til vores hus. Vores er det gule med teressen, til venstre, og familien (landlords) bor ovre til højre (man kan kun lige skimte enden af deres hus). De bor ret mange i den længe derovre. Det er i hvert fald den familie vi snakker med, og så er der nogle unge også og en gammel mand.. Tror det er noget af mandens familie. Det er et langt hus, med enkeltstående rum, som alle har dør ud til. De lever nærmest også kun udenfor. I hvert fald laver de mad, vasker tøj, sover, bade og tisser udenfor.. Den anden dag da det regnede flyttede de over under vores halvtag, hvor de forøvrigt også bruger rigtig meget tid.. Der er strøm, lys om aftenen, og skygge for solen.

Det er så vores familie! Damen med vand på hovedet, de tre mindste børn, og så manden (gemt bag cyklen). De er her i gang med at vaske Steffens cykel.. Noget de bestemt ikke gjorde på vores opfordring, men som i deres øjne må have været nødvendigt... De vil os utrolig gerne, snakker ikke så meget engelsk, men det går alligevel forbavsende godt.. Mine samtaler med dem handler mest om water og light (strøm).. water kan både være om der er vand i hanerne, eller om der kommer regn.. Den anden dag var "water very busy" - der stod det ned i stænger..

Billedet nedenfor er fra et diskussionsforum jeg var til, sammen med to fra LOM, i torsdags. Der skulle snakkes om hvordan flere piger kunne holdes i skole. Det er et generelt problem hernede at små piger kommer i skole men, at de så bliver trukket ud igen når de bliver store nok til at arbejde. Diskussionen gik så på hvis skyld det var.. Mødrenes som holdt dem hjemme, fordi de skulle hjælpe til med arbejdet i huset og i marken, eller faderens fordi han ikke gad betale school fees.. Eller lærernes fordi de aldrig dukkede op? Det var en utrolig sjov og livlig diskussion.. Og det klasse lokale som den lokale CBO havde stillet til rådighed var slet slet ikke stort nok..

Udenfor var der et par gedekid der legede.. Dem vrimler det med for tiden..

Og så sidst men ikke mindst vores dans! :)
Flere af de fyre jeg har lært at kende hernede lever af at være en del af en dansegruppe, og et par stykker af dem underviser også i det.. Og det gør de så.. hver torsdag eller fredag kl seks, har jeg selv, en dansk pige fra Ibis og to hollandske piger danset en times tid...
Jeg kan til tider godt føle mig som en 50 årig gammel dame, der prøver at spice hendes liv lidt op ved at gå til afrikansk dans på aftenskole.. Men det er virkelig sjovt! Det ser helt sikkert ikke særlig godt ud, men det har været rigtig rigtig sjovt, og så er det også ret hårdt.. Men men.. nu kan jeg (næsten) en hele dans, fra en eller anden stamme i nord ghana.. Og jeg kan høre på trommen hvornår vi gør hvad.. Jo jo..

:) Og det var så endnu en uge fra Mettes liv i Ghana.

Udgangsforbud

Ghana er delt i områder, stammer og klaner som stammer langt længere tilbage end da englænderne koloniserede landet. Hvem der tilhører hvem ses tydeligt i gadebilledet, da hver stammer har deres måde at markere sine medlemmer med 3 cm lange ar i ansigtet.
Desværre er der stadig rigtig mange stridigheder mellem stammer, men også indburdes i stammerne mellem klaner, er der problemer.
Den konflikt som helt sikkert skaber mest bekymring heroppe i nord er mordet på en konge i 2002. En klan drabte deres egen konge og hans mænd. Kongen var inde for samme stamme, men ikke samme klan. Der er her snak om en af Nord Ghanas største stammer, og det har siden dengang været så ømt et emne at ingen har ville føre en retsag og fælde en dom over dem der gjorde det. Først for godt et år siden blev 15 mennesker anholdt for mordet. De har siddet varetægtsfængslet i et års tid, men blev så i tirsdags løsladt. Dette udløste meget stor frustration hos de mennesker, som støtter den drabte konge. Desværre blev oprøret her i byen så stort, at militæret og politiet gik ind. En mand blev drabt.
Jeg selv sad på TICCS et stykke udenfor midtbyen og hørte kun om urolighederne. Men der har pga af dette været udgangsforbud i hele byen fra kl 23 -06 hele ugen. De ophæver den i morgen. Der har ikke været uroligheder siden i tirsdags, men for at udgå nye optøjer har man altså sat den til en uge.
- Og sådan kan man altså pludselig blive gjort opmærksom på, at denne konflikt stadig ligger lige under huden på mange ghanesere, også selvom selve krisen ligger knap 10 år eller længere tilbage.

Facena..

Hvis ikke jeg har givet udtryk for det før, så skal det i hvert fald ikke stå til at betvivle at Steffen og jeg har den sødeste familie, som "landlords". Eller det vil sige, den egentlige landlord sidder vist i Tyskland, men den sødeste familie, som fungerende landlords. De hjælper os, henter vand når forsyningerne er små, griner af os når vi ikke forstår et ord dagbani, ligesom de griner når vi prøver os med sproget.. Så hænger de ud på vores terresse, vasker vores tøj og kigger ind en gang imellem, bare for at tjekke at alt er som det skal være.
Desuden introducere de os for lokal drikke og spise.. Kogte yams, væske der mest smagte af gærvand, og Steffen var den heldige, der også blev introduceret for "puha"... Jeg ved ikke hvad det var.. Jeg var desværre ikke hjemme den dag..
De banker ret tit på, mest for at tjekke om vi har vand, og jeg har indtil nu været kvalificeret som "lady". Men så den anden dag, da et par af de lokale fyre var hjemme ved os fortæller damen, at de har givet os dagbani navne.. Jeg er nu Facena, og steffen Alasso.. det skulle eftersigende være navne til tvillinger.. - Jeg ser den lyse hud som vores fællesnævner..
Siden den dag er jeg hver morgen mødt med et "god morgen Facena" på vej til arbejde, ligesom de kan spørge Steffen "hvor er Facena henne?" - Jeg synes det er sødt!