Lørdag var jeg nede i byen og kigge lidt rundt, om eftermiddagen sad jeg sammen med en af fyrerne og slappede af og hørte musik. Han spurgte om jeg ville med op og finde nogle mennesker, som han skulle optræde med dagen efter. Så det gjorde vi. Tamale er sjovt, fordi den er fyldt med alle de her almindelige huse, men når man bevæger sig længere ind i et kvarter så er der også fyldt med de karakteristiske afrikanske lerhytter med tag ad palmeblade. Det er næsten som om de små hytter er blevet slugt af byen.
Men der går vi altså imellem disse småhuse, og man kan høre en masse trommer. Vi går efter lyden, jeg tror det er fordi det er med at øve deres dans, men pludselig kommer vi ud til en lille plads mellem husene. Der er rigtig mange mennesker som danner en cirkel. Folk med trommer går rundt inde i midten, imens nogle mænd danser rundt i ring rundt om dem. Det er en del af en bryllupsfest, og vi får to stole i første række. De haSelvom jeg ikke havde mange planer for weekenden, så ende den alligevel med at blive fuldt besat.
r sådan nogle store bluser (agtigt) på som jeg har set en del hernede, men som kan folde sig ud i en stor cirkel når de danser rundt. Så havde de en metal pind hver som de slog mod hinanden i en bestemt takt. Da de var færdige med det, var det enkelmandsdans. Trommerne spillede videre, og ved så at gå ud til en ad danserne, så lægger de op til at denne skal op og danse inde i midten. Imens han danser rundt derinde, kommer nogle fra publikum op og sætter små mønster på deres pande. Trommeslagerne får også nogen. Dette er deres betaling. Hvis danseren laver noget særligt sjovt kommer flere op. En gang imellem kommer tre-fire kvinder skrigende ind over det hele og nærmest kaster mønter efter danseren. Det er vildt sjovt at se på. Men! - Lige så fedt jeg synes det var at se på, lige så sikkert vidste jeg, at de kunne finde på at hive mig op. Det havde jeg virkelig ikke lyst til, og sagde det også til min ven, hvilket han har sagt videre til alle der kunne finde på at lægge op til det. Så det ende med, at jeg blot kunne nyde dansen.
Jeg har bagefter fået at vide at brudgommens far har haft fat i Salam, for at høre ham hvorfor den hvide ikke vil danse. Det var nok ikke så godt, men ikke desto mindre blev jeg da inviteret til en lignende ceremoni dagen efter.
Denne gang tog vi Steffen med. Dansen vi godt i gang da vi kom, og vi har ikke siddet ned i fem minutter, før manden med trommen, den samme som dagen før, sætter sig på knæ foran mig. Den dag kunne jeg ikke sno mig udenom, og vores ven kunne ikke gøre så meget andet end at trække Steffen med, og så vise os hvordan man gjorde.. Så der stod jeg, med hundred sæt øjne på mig. Ghanesere som bare griner, hujer og kommer løbende for at sætte mønster på min pande.. Jeg kom ret hurtigt ned igen, men jeg fik bagefter at vide at det havde været fint, og ja, så blev jeg prøvede jeg det, og de fik et godt grin.. Jeg tænker på min far, han ville have nydt det. :)
Desuden er det noget jeg må vende mig til, det vil nok ske mange gange endnu... Hele kontoret er fx inviteret til bryllup på søndag..
No comments:
Post a Comment