Faret vild..

Saa er jeg endelig kommet til Tamale, og det er bestemt rigtig dejligt!
Jeg tog bussen fra Accra kl 8.00 onsdag morgen og var heroppe kl.21. Det var en lang tur, men alt gik som det skulle. Godt, ingen bus der broed sammen til os..
Paa stationen kom Philip, min kontaktperson, og hentede mig i en af GDCAs store biler med medfoelgende chaffoer.. De koerte mig til det guesthouse, hvor jeg som aftalt skal bo indtil vi finder noget mere permenent til jeg selv og en anden intern, Steffen.
Igaar havde jeg saa min foerste dag paa kontoret.
Det var mest en introduktion til kontoret. I den her bygning ligger CBO-LOM og CLIP, og saa skulle SfL ligge noget laengere vaek, "ovre bagved" som Philip sagde.
Til frokost gaar de alle sammen hjem og spiser, og saa kommer de igen ved to tiden..
Philip tilboed mig at koere mig, men jeg taenkte at jeg gerne ville gaa, da jeg synes det kunne vaere rart at kende lidt til det omraade, hvor jeg skal tilbringe det naeste lange stykke tid..
For at vaere aerlig saa var jeg ret usikker paa vejen, men taenkte at det nok skulle gaa.. Jeg synes ogsaa det var meget hyggeligt, folk siger hej og smiler, og jeg gaar med foedderne begravet i roedt sand.. Velkommen til Ghana Mette!
Saa jeg gik og gik.. og gik forkert, vendte om, drejede, og gik saa igen.. Det gjorde jeg i omkring tyve minutter foer jeg begyndte at indse at der maaske var noget galt.. Kl var et, det var 36 grader og solen stod hoejt. Jeg havde ikke noget vand med, saa begyndte egentlig at haabe at jeg snart fandt det.. Jeg gaar forbi Ibis's kontor, og taenker at det havde jeg da ikke set foer.. og saa kommer jeg til SfL's skilt.. dem som laa "ovre bagved".. saa jeg indser, at jeg er gaaet forkert.. Saa spoergsmaalet var om jeg skulle gaa ned til vejen, finde en taxi, som maaske maaske kendte TICCS, hvor jeg bor, eller om jeg skulle gaa ind paa SfL.. Jeg vil blive grint af, men de ville helt sikkert hjaelpe.. Saa det gjorde jeg.. Jeg moeder ti fyre i porten, som selvfoelgelig griner, men som ogsaa mere end gerne vil hjaelpe.. Saa jeg bliver koert hjem paa en motorcykel.. Det var nu meget sjovt... Jeg ved ikke hvem der synes at det var sjovest, at jeg for vild paa min foerste dag, jeg selv eller drengene..
Desvaerre roeg frokosten pga min lille udflygt eftersom den var halv to da jeg kom hjem.. Men behoeves man i virkeligheden mere end noget vand, marabou og en vitaminpile? Det blev i hvert fald frokosten den dag..
Nu har jeg laert vejen at kende.. Den er i virkeligheden meget simpel..