Jeg sveder...

Så er det ved at blive hverdag for mig hernede, og måske derfor i ikke høre så meget fra mig.. Den sidste uge er gået meget hurtigt, især hverdagene. Her i weekenden har jeg ikke haft nogen planer, så jeg har bare slappet af..
Jeg er så småt ved at have vænnet mig til livet under ghanesiske himmelstrøg.. dette inkludere at strømmen er kommet tilbage i huset, desværre er vandet ikke, så vi nu køre uden vand for 10. dag i træk. Dette betyder at man ser folk vandre gaderne tynde med store baljer eller 10 liters dunke på hovederne. Familien vi har lejet huset af sørger for at holde os forsynet.
På kontoret har vi vand, desværre har vi bare ikke så meget strøm, at man kan holde både aircondition, internettet og computerne kørerne på en gang.. Så airconditionen er sat ud af spil. Og til tider også internettet..
Ellers så er der en meget spændt stemning på kontoret i denne uge. I går kom en konsulent og sagsbehandleren fra Danida nemlig herned. De skal vurdere forholdene omkring organisationens ansøgning om 2. fase i projektet. Dvs at det mere eller mindre er fremtiden for hele projektet der bliver bestemt i disse dage, og der er derfor en stemning som bedst kan sammenlignes med eksamen i luften.
Så vi sveder, både på arbejdsfronten, men i særdeleshed helt bogstavligt. Jeg er ved at have fået et ret afslappet forhold til sved.. Der er ligesom så meget af det, og alle gør det.. Nogle gange efterlader man endda hvide skjolder af salt på sine bluser... Det er lidt træls.. :P
Men ja, på trods af varme, svigtende vand og el forsyninger så har jeg det godt, og dagene løber afsted. Det er dags dato præcis en måned og en dag siden jeg forlod danmark , og det kan simpelthen være svært at fatte. En tredje del af tiden er gået.. Og det har jeg det underligt med.. Selvfølgelig glæder jeg mig til at komme hjem og se alle igen, men må indrømme at tanken om at skulle forlade det her nede om bare to gange så lang tid, som det jeg har været her.. det synes jeg er lige tidligt nok.. Jeg synes her er skønt.. også selvom man til tider kan savne venner og familie, eller bare gerne ville have en at dele alle disse ting med.. I lørdags havde jeg min første rigtig svære dag hernede, hvor jeg virkelig savnede en rejsefælde. Men eftersom det er den første og eneste dag af en sådan i en måned, så synes jeg egentlig at det er okay..
Men vi snakkes snart ved igen alle sammen.. Håber at i alle har det rigtig rigtig godt!

Billeder....

 Hej igen.. så har jeg endelig fået taget en masse gode billeder af mit liv hernede.. Det ovenover er vores hus! Bagfra.. Det hus man kan skimte gennem det grønne er det hus, hvor den ghanesiske familie som vi lejer huset af, bor. De to nedenunder er området ikke langt fra vores hus.

 Dem nedenunder er vores hus indvendigt! stue/alrum, med døren som vi kommer ind af. Henne ved køleskabet går dørene ind til henholdsvis mit og Steffens værelser. Så er der et par billeder af mit værelse.. Det består af en seng, et firefløjet skab, som næsten er helt fyldt med gammelt skrammel, og en hel masse kufferter.. Og så fandt jeg et par b omme bag sengen.. det første billed er taget fra badeværelsedøren ud til stuen, og det næste er taget fra stuedøren, men badeværelsesdøren helt inde i bunden..

 Og til sidst, så er der vores køkken..

Lørdag aften inviterede steffen og jeg nogle af de venner vi efterhånden har fået os, til housewarming... Vi havde selv lavet mad, som dog ikke faldt i så god jord hos vores ghanesiske venner, men det var rigtig rigtig hyggeligt!

 Bagefter var vi ude på det store nye fine stadion som er blevet bygget i Tamale, i forbindelse med Africa mesterskaberne som de var vært for fornylig. Der var i lørdags reggaekoncert. Det var lidt underligt, med det store sted, da fremmødet var begrænset, men det var en super god koncert, og en rigtig fed oplevelse. Ghaneserne danser en del mere end os fra vesten, men jeg nød det rigtig meget. Der var sådan en god stemning.

Mit arbejde påGDCAs kontor 2

Nu er en ny uge med arbejde i gang, og jeg har igen været afsted. Jeg kan mærke at, spørgsmålet om hvor meget jeg kan få lov at være med til, ikke bliver så stort. Jeg tror jeg vil få lov til at komme med ud på alle de ting jeg gerne vil. Inger fra GV og Nina, min vejleder fra projektrådgivningen er kommet herned (nina forlod byen igen imorges, men det har været rigtig hyggeligt!).

I tirsdags var Ms. Rosemund, Inger og jeg ude til en ceremoni for indsættelse af den nye Distrikt Assembly, som blev valgt i dec. Det tog lang tid, men var sjovt.

 Onsdag havde kontoret inviteret forskellige mediefolk til kontoret, fordi kontoret ønsker at oplyse medierne om deres arbejde. Det var spændende fordi det viste hvordan man kan føre fortalervirksomhed, og fordi der var en spændende diskusion om mediernes arbejde. Det er desværre sådan, at man nogle gange skal betale journalister hernede for at få sine historier ud. Så det viste noget om, hvilken helt anden kontekst de arbejder under hernede. I går var jeg med til et træningsseminar, hvor en af feltarbejderne skal undervise i hvordan CBOer kan planlægge og målrette deres arbejde imod deres mål. Det er en af de ting, jeg virkelig håbede på at komme til at se, og det var også rigtig godt.

  Så som i kan høre får jeg bare set så mange sider af deres arbejde. Og de er virkelig dygtige til det de laver!

Nu med lejlighed!

Som jeg har skrevet før har vi ledt rigtig meget efter et andet sted at bo. Noget billigere og med vores eget køkken, som ikke lå langt væk fra alting, har været i kikkerten. Vi troede at vi havde fundet det på TICCS (der hvor vi bor nu), som har en lejlighed nede bagved, men efter en snak med manageren viste de sig, at den del med køkken var lejet ud til en irsk pige i 10 måneder. Så vi snakkede med et par af de lokale drenge om det, og dagen efter (i søndags) ringede de og sagde at vi kunne komme og se på et hus!

Det ligger lige imellem byen og kontoret, koster det samme for de næste 2½ måned, som jeg har betalt for de sidste to uger på TICCS og så er det møbleret! En af udfordringerne ved at finde noget at leje, har også været at det man finder som regel er umøbleret, og så skulle vi ud og finde madrasser, stole, gryder alting, for de to en halvmåned vi har tilbage.. Men nej, vores nye sted er møbleret! Det er mega dumt indrettet eftersom man skal gå igennem det ene værelse for at komme til badeværelset, og det andet for at komme til køkkenet, men der er ikke nogen tvivl om, at dette er det bedste der kunne ske, og at vi har været rigtig rigtig heldige!

Det eneste vi skal ud og investere i er et køleskab, hvilket ikke er inkluderet i et almindelig ghanesisk køkken. Men så er vi også de glade lejere af stue/alrum, to væresler, bad, toilet, køkken med gas og pulterrum!

Mine oplevelser med brylluper

Lørdag var jeg nede i byen og kigge lidt rundt, om eftermiddagen sad jeg sammen med en af fyrerne og slappede af og hørte musik. Han spurgte om jeg ville med op og finde nogle mennesker, som han skulle optræde med dagen efter. Så det gjorde vi. Tamale er sjovt, fordi den er fyldt med alle de her almindelige huse, men når man bevæger sig længere ind i et kvarter så er der også fyldt med de karakteristiske afrikanske lerhytter med tag ad palmeblade. Det er næsten som om de små hytter er blevet slugt af byen.

Men der går vi altså imellem disse småhuse, og man kan høre en masse trommer. Vi går efter lyden, jeg tror det er fordi det er med at øve deres dans, men pludselig kommer vi ud til en lille plads mellem husene. Der er rigtig mange mennesker som danner en cirkel. Folk med trommer går rundt inde i midten, imens nogle mænd danser rundt i ring rundt om dem. Det er en del af en bryllupsfest, og vi får to stole i første række. De haSelvom jeg ikke havde mange planer for weekenden, så ende den alligevel med at blive fuldt besat.

r sådan nogle store bluser (agtigt) på som jeg har set en del hernede, men som kan folde sig ud i en stor cirkel når de danser rundt. Så havde de en metal pind hver som de slog mod hinanden i en bestemt takt. Da de var færdige med det, var det enkelmandsdans. Trommerne spillede videre, og ved så at gå ud til en ad danserne, så lægger de op til at denne skal op og danse inde i midten. Imens han danser rundt derinde, kommer nogle fra publikum op og sætter små mønster på deres pande. Trommeslagerne får også nogen. Dette er deres betaling. Hvis danseren laver noget særligt sjovt kommer flere op. En gang imellem kommer tre-fire kvinder skrigende ind over det hele og nærmest kaster mønter efter danseren. Det er vildt sjovt at se på. Men! - Lige så fedt jeg synes det var at se på, lige så sikkert vidste jeg, at de kunne finde på at hive mig op. Det havde jeg virkelig ikke lyst til, og sagde det også til min ven, hvilket han har sagt videre til alle der kunne finde på at lægge op til det. Så det ende med, at jeg blot kunne nyde dansen.

Jeg har bagefter fået at vide at brudgommens far har haft fat i Salam, for at høre ham hvorfor den hvide ikke vil danse. Det var nok ikke så godt, men ikke desto mindre blev jeg da inviteret til en lignende ceremoni dagen efter.

Denne gang tog vi Steffen med. Dansen vi godt i gang da vi kom, og vi har ikke siddet ned i fem minutter, før manden med trommen, den samme som dagen før, sætter sig på knæ foran mig. Den dag kunne jeg ikke sno mig udenom, og vores ven kunne ikke gøre så meget andet end at trække Steffen med, og så vise os hvordan man gjorde.. Så der stod jeg, med hundred sæt øjne på mig. Ghanesere som bare griner, hujer og kommer løbende for at sætte mønster på min pande.. Jeg kom ret hurtigt ned igen, men jeg fik bagefter at vide at det havde været fint, og ja, så blev jeg prøvede jeg det, og de fik et godt grin.. Jeg tænker på min far, han ville have nydt det. :)

Desuden er det noget jeg må vende mig til, det vil nok ske mange gange endnu... Hele kontoret er fx inviteret til bryllup på søndag..

Arbejdet på GDCAs kontor

Tiden flyver, og dermed gik 2 uge også. Hverdagene går ret hurtigt. Jeg arbejder indtil kl 17 hver dag, og før vi har været ude at spise aftensmad efter det, så er der ikke meget af aftenen tilbage. Aftnerne bruger jeg på at læse, se House på min computer eller være oppe i Jungle bar sammen med de andre.

 Her spiller jeg spiller fx uno med fire af fyrerne oppe i baren

På arbejdet har jeg været med ude på mine første besøg i felten.. Det har været rigtig spændende, især torsdag, hvor jeg var med to fra kontoret i Salaga, til et Distrikt Partners Platform møde. Disse platforme er lavet for, at NGOer der har projekter i samme område kan snakke sammen, koordinere deres arbejde, og undgå overlapning. Det var for det første rigtig fedt at se de to fyre fra kontoret arbejde ude i ”felten”. Det var fedt at se det arbejde man har læst så meget om, i praktisk udførelse. Desuden var det fedt at se lokalbefolkningen deltage i arbejdet med stor iver. Jeg må indrømme, da jeg først fik dagsordenen synes jeg, at den var meget ambitiøs. Der var tidligere fundet 6 emner som lokalbefolkningen gerne ville arbejde på. De seks blev kogt ned til tre, men det var stadig tre store emner. 1. Uddannelse (havde underpunkter) 2. at flere mennesker skal betale deres skat 3. Sanitet (også her var der under punkter). Målet for dagen var, at man fik beskrevet grundene til problemerne, hvem der kunne have indflydelse til at ændre noget, hvordan man skulle få disse til at tage et ansvar og hvilke problemer det kunne give. Det havde vi en eftermiddag til at få løst. Det overraskede mig noget, men må indrømme at vi kom rigtig fint igennem det, ved at dele forsamlingen op i 3 grupper, som arbejdede med hver sit punkt. Det var en meget positiv oplevelse.

Tiden løber, og første uge er gået

Så er den første weekend gået, og det er nu en uge siden jeg tog fra Danmark, - og hvor er tiden gået hurtigt!
Jeg nød de første dage på kontoret, og så egentlig ikke vitterligt frem til at det blev weekend, fordi jeg synes det var svært at se hvad jeg skulle få tiden til at gå med.. Det var deres frihedsdag søndag, og eftersom helligdagen faldt på en fridag, så fik de også lige mandag fri.. Så der var tre dage fri..

 Min dør helt til venstre, værelse nr. 11, og Steffen, helt til højre, uden for hans.

 Men først, boligsituationen. Billederne ovenfor er fra TICCS, det sted jeg bor lige nu. Det er rigtig fint, pænt, ligger godt, og med en lille bar hvor der kommer mange både internationale og lokale. Desværre synes jeg at det er ret dyrt, og jeg vil gerne have et sted hvor jeg kan lave mad selv, eller i det mindste have et køleskab. Det har også hele tiden været meningen at vi skulle finde noget andet, men det har været svært. Philip, min kontaktperson på kontoret har virkelig prøvet, og vi har da også været ude og se på to steder, men de har ligget så langt ude at jeg ikke ville være tryg ved at bevæge mig ud, eller komme hjem efter mørkets frembrud, eftersom der ikke går taxier derud. Så dem har vi begge sagt nej til. Jeg her det lidt dårligt overfor Philip, som virkelig har prøvet, men jeg vil gerne finde et sted, hvor jeg ikke føler mig tvunget til at blive hjemme. Så nu leder vi videre...

Jeg brugte hele fredag sammen med Steffen, den anden intern, og så har jeg snakket med et par hollandske piger, som er hernede for at finde stof til deres bachlor. De har været her i 6 uger nu, og kender derfor en masse til byen, men er også blevet venner med nogle lokale fyrer, som jeg derfor har mødt. Og det var så også med dem jeg har brugt det meste af weekenden. Billederne nedenfor er fra den lokale pool, lidt udenfor byen, hvor en masse ghanesere tilsyneladende ynder at tilbringe deres søndag. Vi var der på independence day, hvor vi først havde været nede og se en march i byen om formiddagen. Det var.. varmt.. meget fint, men vi kom lidt sent, så de var marcheret ind, så vi så mest bare en masse militærfolk på række... Derefter tog vi altså ud til poolen, dvs Steffen, de to hollandske piger, en lokal fyr der hedder Salam, og jeg. Billedet her nedenfor er poolen, og det i midten er et fantastisk mangotræ der var derude... De er så store som danske bøgetræer! vildt flotte, og fyldt med mangoer :)
Jeg havde egentlig først troet at det ville være lidt underlig at rende rundt i bikini derude, men det var det slet ikke.. Folk kiggede ikke mere end på plejer at gøre på gaden (hvilket er overraskende lidt!), og det der skabte den største opmærksomhed var Marit og min evne til at flyde på vandet... : ) Men det var en rigtig hyggelig eftermiddag hvor jeg også mødte nogen flere venner til gruppen...

Den fyr vi havde fulgtes med hele dagen, Salam(helt til højre), skulle om aftenen optræde sammen med hans gruppe, på en af byens restauranter. Traditionel ghanesisk dans. Det var vi selvfølgelig nede og se, og selvom det var en smule langt, så var det rigtig fedt! Jeg har aldrig set nogen bevæge sig så hurtigt! Det var imponerende!

 Jeg har alt i alt haft en rigtig god weekend, og er rigtig glad for at være introduceret for disse mennesker. Det er nogle rigtig sjove fyre, som gerne vil lære en at kende, og fortælle alt hvad de ved om Ghana. Og så har jeg idag set den virkelig gode side ved at kende folk i byen.. :)
Jeg var nede og hæve, og synes som sådan ikke, at det er rart at gå rundt med så mange penge på sig, så jeg holdt mig til hovedvejen, men ville gerne finde lidt brød og frugt, inden jeg tog hjem, og bedst som jeg går der møder jeg en fyr der hedder Adidi. Meget snakkesaglig fyr, og da jeg fortalte hvad jeg ledte efter, så hjalp ham mig med at finde det.. Det gør mig meget mere tryg at gå rundt sammen med en af disse fyre. - og det ende med, at jeg sad og spiste min ny købte morgenmad, imens han åbnede hans lille butik, og sad og arbejdede.. Det var meget hyggeligt..
Men det var de nyeste erfaringer... I aften vil Steffen og jeg lave advocado/tomat sandwich på vores værelse, og så har Salam og en af de andre spurgt om jeg kommer i baren i aften, så det gør jeg nok..

Jeg håber at i alle sammen har det rigtig godt derhjemme! 

Faret vild..

Saa er jeg endelig kommet til Tamale, og det er bestemt rigtig dejligt!
Jeg tog bussen fra Accra kl 8.00 onsdag morgen og var heroppe kl.21. Det var en lang tur, men alt gik som det skulle. Godt, ingen bus der broed sammen til os..
Paa stationen kom Philip, min kontaktperson, og hentede mig i en af GDCAs store biler med medfoelgende chaffoer.. De koerte mig til det guesthouse, hvor jeg som aftalt skal bo indtil vi finder noget mere permenent til jeg selv og en anden intern, Steffen.
Igaar havde jeg saa min foerste dag paa kontoret.
Det var mest en introduktion til kontoret. I den her bygning ligger CBO-LOM og CLIP, og saa skulle SfL ligge noget laengere vaek, "ovre bagved" som Philip sagde.
Til frokost gaar de alle sammen hjem og spiser, og saa kommer de igen ved to tiden..
Philip tilboed mig at koere mig, men jeg taenkte at jeg gerne ville gaa, da jeg synes det kunne vaere rart at kende lidt til det omraade, hvor jeg skal tilbringe det naeste lange stykke tid..
For at vaere aerlig saa var jeg ret usikker paa vejen, men taenkte at det nok skulle gaa.. Jeg synes ogsaa det var meget hyggeligt, folk siger hej og smiler, og jeg gaar med foedderne begravet i roedt sand.. Velkommen til Ghana Mette!
Saa jeg gik og gik.. og gik forkert, vendte om, drejede, og gik saa igen.. Det gjorde jeg i omkring tyve minutter foer jeg begyndte at indse at der maaske var noget galt.. Kl var et, det var 36 grader og solen stod hoejt. Jeg havde ikke noget vand med, saa begyndte egentlig at haabe at jeg snart fandt det.. Jeg gaar forbi Ibis's kontor, og taenker at det havde jeg da ikke set foer.. og saa kommer jeg til SfL's skilt.. dem som laa "ovre bagved".. saa jeg indser, at jeg er gaaet forkert.. Saa spoergsmaalet var om jeg skulle gaa ned til vejen, finde en taxi, som maaske maaske kendte TICCS, hvor jeg bor, eller om jeg skulle gaa ind paa SfL.. Jeg vil blive grint af, men de ville helt sikkert hjaelpe.. Saa det gjorde jeg.. Jeg moeder ti fyre i porten, som selvfoelgelig griner, men som ogsaa mere end gerne vil hjaelpe.. Saa jeg bliver koert hjem paa en motorcykel.. Det var nu meget sjovt... Jeg ved ikke hvem der synes at det var sjovest, at jeg for vild paa min foerste dag, jeg selv eller drengene..
Desvaerre roeg frokosten pga min lille udflygt eftersom den var halv to da jeg kom hjem.. Men behoeves man i virkeligheden mere end noget vand, marabou og en vitaminpile? Det blev i hvert fald frokosten den dag..
Nu har jeg laert vejen at kende.. Den er i virkeligheden meget simpel..

Saa startede turen..

Jeg har nu forberedt mig paa et internationalt praktikophold siden jeg startede paa studiet, og jeg har ventet og haabet paa Ghana siden jeg soegte pladsen i Oktober maaned. Og jeg har den sidste tid naesten ikke kunne vente laengere.. Jeg har paa det sidste haft mange blandede tanker om det at skulle afsted, men det har hele tiden vaeret i mit baghoved, at jeg ville nyde det naar foerst jeg kom afsted.
Det skete saa endelig igaar. Jeg forlod Aarhus i tog kl. 04.19 og ankom til Accra kl. 22.15. Turen gik var lang, men alt gik som planlagt.
Imorgen tager jeg saa bussen mod min endelige distination Tamale. Indtil videre har Ghana levet op til mine forventninger, og hvad jeg har faaet fortalt. Her er skoent! - Her er varmt, luften er tung og folk er utrolig venlige!

Jeg har lavet denne blog til folk, som oensker at foelge med i hvad det er jeg gaar og laver. Det er min hensigt, at jeg naevnligt vil skrive herinde, og forhaabenligt ogsaa opdatere med nogle billeder engang imellem.. Jeg haaber meget at I vil faa glaede af den.
Mette