Selvom vi var kommet i luften lidt for sent i London, så landede jeg søndag på det planlagte klokkeslæt kl 12.50 i Kastrup. Her blev jeg modtaget af mor, far og en pose haribo. Dejligt!
Vi tog færgen hjem, hvor hele den øvrige store familie ventede i Todbjerg, med dejligt kageborg og senere aftensmad! - Det var så dejligt at se alle igen!
Nu har jeg så været hjemme i et par dage. Og selvom jeg ikke helt har fået pakket kasserne ud endnu, så er jeg også tilbage i lejligheden, og tilbage på kontoret hos projektrådgivningen, hvor jeg skal være resten af min praktik.
Den blandede følelse, jeg forlød Ghana med, er der stadig. Jeg savner Ghana, og ville tage tilbage lige med det samme, hvis jeg fik muligheden for det. Jeg har brugt de sidste par dage på at høre en masse musik dernede fra, se billeder og ikke mindst er mine tanker ofte stadig dernede.
På kontoret er jeg også så heldig at have en masse folk, som kender Ghana rigtig godt, så her kan man også komme af med nogle af alle de Ghana tanker som stadig florer i mit hoved.
Men jeg har også brugt de sidste par dage på at se familie og veninder som jeg ikke har set længe, og gud hvor er det dejligt! Noget af det jeg har savnet i Ghana var netop nogle mennesker som kendte mig godt. Bedre end de har kunne komme til i Ghana på de tre måneder jeg har været der. Jeg har savnet folk som vidste hvad jeg snakker om, og som man kunne lave interne jokes med. Det er virkelig dejligt at komme tilbage til!
No comments:
Post a Comment